søndag den 29. marts 2015

Quilt Rally syd 2015

Sidste års succes skulle gentages, derfor havde Tine og jeg aftalt at vi også i år ville tage en rally tur sammen. I år valgte vi at have fokus på butikkerne i det jyske.
Fredag morgen Ca. 07.20 holdt jeg i Tines indkørsel, hun fik læsset madpakken, og overtog rattet. Mens Tine kørte kunne jeg styre GPS og sytøj.
Første stop var Quiltegavlen, her havde ingen af os været før:
Man skal stå tidligt op for at være de første her, for man kan overnatte og det var der kendte ansigter fra Vitus Bering Quilters som havde gjort, hyggeligt sådan at rende på hinanden og møde mange nye ansigter. 
Vi startede med lige at snuse rundt og så var det tid til lidt mad inden der blev taget beslutninger om køb. Tine prøvede at sy lidt på amerikansk, mens jeg prøvede at finde stof til de 4 projekter jeg gerne ville have stof til i løbet af dagen. 

Her blev der noget til 3 af projekterne, et stykke til giraffer (for det hænder jo jeg syr den slags) og så noget termolam.
Næste stop var ved Gittea Patchwork

Denne butik var også ny for mig, det blev en rigtig positiv oplevelse, her er masser af dejlige stoffer og hyggelig stemning. Gitte forklarer gerne og giver tips og ideer til kommende projekter. Efter at have handlet spiste vi frokost i stuen hvor der i dagens anledning lå flere flotte tæpper til inspiration, og ved spisebordet var der workshop i at sy fine Mugrugs med fantasi-fugle.

Jeg købte resten til projekt 1 og 3 stk. til projekt 4, et stykke flot grønt, fordi.....ja det ved i jo godt det var grønt ;o). 
Fantastisk mønster på nyt legetøj- måske vel egnet til blinde og svagtseende børn (det kommer mine kolleger til at afgøre når første sæt er syet) sorte trykknapper til dette legetøj, foer til strygejerns etui og fyld til diverse. Man skal jo ikke lade sig bremse af en indkøbsseddel, skal man ??
Så gik turen videre lidt op og ind i landet til Sløjfen, hvor ingen af os før havde været.
Her var der stille og roligt, så vi fik en hyggelig snak med Ester og de 2 hjælpere, mens vi fik te og kage. 
Lige inden for døren stod der nogle ugler, som jeg vidste min Esther synes rigtig godt om. Jeg fandt ikke noget stof til nogle af mine projekter her, men der var heldigvis et mønster på de fine ugler.

Selvom fokus var på de jyske butikker, havde vi hjemmefra besluttet at vi godt kunne lave et visit hos Bøgelund, selvom vi også var her sidste år, og Tine næsten lige havde været der.
Lige inden for døren stødte vi igen på kendte ansigter, tak for snakken Berit og Anne Mette. Her er der massevis af flotte stoffer og også lidt fristelser. Bente var desværre blevet syg, men hjælperne klarede det fint.
Stoffer til projekt 3 og 4, et stykke fra tilbuds bordet som er godt som foer, fingerbøl og et par impuls fristelser.
Tilbage mod jylland, og igen en ny butik for mig og nok også for mange andre. Patchwork hulen er faktisk så ny, at den ikke er nået at komme med i Quiltrally, men valgte at have åben alligevel.
Dejlig butik med fine friske stoffer og fine "pynte" ting. Mere stof til projekt 4, 1 fingerbøl og en lille gave til en kollega, som desværre snart stopper sin arbejds karriere.

Hvor var solen flot da den gik ned, og vi satte kursen mod dagens sidste butik. Her har jeg været flere gange før, og kommer gerne igen. Det er nemlig Linette´s "skyld" at jeg for mange år siden blev grebet af at sy patchwork. Jeg er stadig vild med hendes design og elsker at sy needelturn applikation.
Da vi trådte inden for blev vi mødt af madduft, det var blevet spise tid, også for os. Vi fik lov til at spise den medbragte madpakke i stuen inden vi begyndte at kigge på alle herlighederne.
Her havde jeg en særlig indkøbsliste, da jeg ikke forventede at kunne finde noget til projekterne her.
På hjemmesiden havde jeg set Vinter-billedet og det var på listen......men hvad var nu det, der var også et forår og et sommerbillede....forklaring fra Linette, og tja det vil jo være dumt hvis der pludselig ikke er flere sy-kit tilbage...så hellere have dem på lageret hjemme, så jeg købte alle 3.
På udsalgs bordet var der flotte gul-grønne/hvide stoffer, som Linette oplyste var svære at finde andet som passer til, men det gør jo ikke noget når der er 4 forskellige til at lave variationen, så .....et stykke af hver.....så må tiden vise hvad det skal bruges til.
Nå ja og så meldte jeg mig da også til julekalenderen, elsker overraskelser af den gode slags, og det tror jeg bestemt, at den byder på, så nu er det bare at vente på det bliver jul ;o))

Pyhh ha klokken var lukketid inden vi sagde farvel til Linette og satte kursen mod Horsens. Ca. 21.30 var vi i Tines indkørsel igen, 397 km blev det til i år.
Endnu en fantastisk dag var ved at være slut. Tusind tak Tine for hyggeligt samvær, masser af god snak, grin og hjælp til indkøbene.

I går læste jeg mit indlæg fra sidste års Rally tur, for at se hvor meget af det indkøbte, der er blevet brugt. Jeg blev positivt overrasket, selvom jeg endnu ikke er kommet igang med det store projekt jeg købte ind til sidste år (kan ikke beslutte mig for om det skal syes på maskine eller over pap).
Indkøbene i år er absolut ikke færre, så derfor er det jo om at komme igang.....og det gjorde jeg så i morges. Det ene impuls køb, gulvmåtte fåret fra Bøgelund er syet:
Det er så årets nye påske-pynt her i huset.
God søndag.


5 kommentarer:

  1. Selv tak for turen, Gitte. Det var dejligt selskab også det vi mødte undervejs. Alle er så søde og i godt humør. Dejlige indkøb du fik gjort, jeg lagde ikke helt mærke til det, da du var lidt kvikkere end mig :-) Håber vi kan gentage succesen igen næste år - så må vi udvælge den perfekte rute igen!

    SvarSlet
  2. Det var hyggeligt at hilse, og få en snak med jer. Ih!! Hvor jeg glæder mig til at se det legetøj :-) måske jeg selv må igang med det. Mon ikke hun sender

    SvarSlet
  3. Mange gode indkøb, du gjorde! Hvad mon de skal bruges til? Det var hyggeligt at møde jer😉

    SvarSlet
  4. Sikke en tur I har været på. Der er da flere af butikkerne, som jeg aldrig har besøgt. Fine indkøb du fik gjort undervejs.
    Jeg lå med dårlig ryg, og var slet ikke til Rally

    SvarSlet
  5. It happens to be simply just an eye fixed watching bag that is certain to any sort of time of day augment a louis vuitton outlet uk. “Arabella” can be described as couture-inspired, glamorous bag accompanied by a metal rinse out finished on a eye-catching make. Unique metal eliminate really adds attractiveness in the pouch and then a match finder system screen printed bank balance for the purpose of store cards not to mention profit. Typically the zipper might be spare rather long allowing you to viewpoint al a louis vuitton replica uk. Prefer each and every Chicago Gioe Di Toscana purses, typically the “arabella pattern” synthesizes form, attractiveness not to mention privacy most certainly. The product range only two preferred merchant because of Chicago Gioe Di Toscana will be “Audrey” Move. Impressed from sunny weeks, that is the pouch through incredible plastic not to mention leatherette trimmed accompanied by a delightful old style impressed scarf fixed from the take on. Out of your microfiche from Italian develop, typically the “Audrey” Move seems to have specific louis vuitton replica uk forward not to mention spine individual panels prefer tinted sunlight. Coordinated fashion accessories aided by the pouch would be a coin back pack, elective claim and then a leatherette minor bank balance made up of match finder system leatherette eliminate. Typically the opaque information really adds who ordered not to mention personalised chanel replica in the pouch; utilizing your gowns this unique move will most likely meet a attractiveness. Many com through styles prefer charcoal with the help of a purple pallette PVC not to mention a purple pallette with the help of clean PVC. A second move because of Chicago Gioe Di Toscana, of which 's coming typically the “Audrey” being preferred merchant will be chanel replica Gem characteristic good sized Move. “Rosa” might be couture impressed embossed clothes and then the pouch can be described as ideal becoming reality in any gorgeous shimmer conclusion.

    SvarSlet

Tak fordi du har lyst til at kommentere mit indlæg, det er rart at læse dem.